gaaende de hundrede Pund; thi min afdøde Moster har
skænket hver Skilling til Hospitalet, efter at hendes Begra¬
velses Omkostninger vare betalte, hvilke beløbe sig til en
god Deel, saasom hun var særsindet i mange Poster angaa¬
ende hendes Liigbegængelse. Hvorledes hun gik os forbi
paa slig Maade, det er endnu en Sag, som vi forundre
os over og kand ikke begribe, saasom hun ideligen lige ind¬
til hendes Døds Dag erklærede, at hun havde ingen at see
til, paa denne Side af Himmelen, uden hendes kiære Sø¬
ster=Børn. Hun blev altid holdt for et Fruentimmer, der
vilde gierne roses; men vi tænkte, hun var meget gudfryg
tig, fornemmeligen da hun begyndte at tage af. J nogle
Maaneder førend hun døde, forsømte hun aldrig at gaae
i Bøn, Morgen og Eftermiddag, Ugen igiennem, for
uden hendes private Andagt i hendes eget Huus, hvor in¬
gen af Familien maatte være tilstæde. Præsten og hun
vare undertiden to eller tre Timer tilsammen. Hun pleye¬
de ofte at tale om Barmhiertighed, og sagde at hun elskede de
Fattige, endskiønt jeg erindrer ikke at have seet hende give
nogen Almisse, saa længe jeg var hos hende; hvorover vi
forundrede os desmeere, at hun skulde give dem alting da
hun døde. Hun har og givet dem hendes Skilderie, med
befaling, at det skulde hænges over den store Dør i Hospi¬
tals Kirken. Kom ihu, min Herre, at det er efter eders
egen Begiæring, at jeg samler disse ringe Omstændigheder,
der angaaer alleneste os selv, og saadant et fantastisk og u¬
retfærdigt Fruentimmers Amindelse, thi saaledes maae
jeg kalde hende, ueagtet jeg forsikkrer eder, at jeg er fuld¬
kommen fornøyet og tilfreds med min Lykke.
Jeg er &c.
