Det var med stor Vanskelighed at jeg kunde faae no¬
gen Underretning om den gamle Herre, der havde, som
før er meldt, bortgivet alt sit Gods paa samme Maade.
Hans Slægt og nærmeste Paarørende havde grebet til de
ringeste Handteringer, hvorved de elendige underholde sig,
og vare enten adspredte i Flaaden, eller i saadanne Tiene¬
ster, at alle deslige Undersøgninger vare frugtesløse. End¬
og hans Naun var allevegne udslettet, undtagen hvor det
gav tilkiende, at han havde foræret et meget anseeligt Gods.
Alt hvad jeg kunde samle om ham, var dette, at han hav¬
de forøget en meget god Fæderne=Arv, ved alle de Konster,
hvorved der kand fortienes noget i Handelen, og som med
Sikkerhed kand bruges; at han blev altid kaldet i Sta¬
den, en stærk Penge=Skraber; og han havde ladet hans
Brødre, Søstre og Børnebørn hielpe sig frem i Ver¬
den, uden den mindste Bistand eller Forstrækning. Der
blev nu i Hospitalet oprettet en Støtte for ham, som jeg
fandt, efter hans egen befaling.
Saaledes endtes min Efterforsken, hvilken jeg forlod
med lige saa megen Jver som jeg havde foretaget den. Jeg
var gandske og aldeles misfornøyet med mig selv over min
Undersøgning, og ønskede mig igien den Sinds Rolighed,
som stedse er en lyksalig Uvidenheds Deel. Strømmen, da
jeg betragtede den, var klar, og det er vist at jeg gik ud af
min Vey for at see efter Kilden. Den Ædelmodighed hvil¬
ken jeg i Førstningen ansaae med en henrykt Glæde, betrag
tede jeg nu med Væmmelse som Hovmod og Uretfærdig¬
hed. Dersom Tilrettesættelser af denne Art vare ikke saa
strænge i deres Virkning, da er der noget saa latterligt i
