rs Fortrøstning
al Tilliid til noget af eders eget. Lader
være til Guds inderlige Barmhiertighed, stedse og ævin¬
delig.
I dem har han sat et Paulun for Solen. Psalm. XIX.
Betragt ham kommende frem af Østens Kamre.
See, Skyerne, ligesom svævende Gardiner, drages til¬
side ved hans Ankomst. Med hvilken skinnende Majestæt
gaaer han ud! hvor overmaade klart er hans Ansigt, ud¬
bredende Dag og u-udtømmeligt Lyys over den gandske Ver
den! Er der noget Syyn, endskiønt forfærdiget med den
allerstørste og kostbareste Fliid af menneskelig Kunst, der
kand lignes imod disse prægtige Herligheder af det frem¬
Jeg har læst om en Person,
brydende Soel=Skin;
der var saa rørt over Glandsen af dette ædle Lyys, at han
bildte sig ind at han var skabt egentligen for at beskue dens
O! at de Christue vilde antage hans
Herligheder.
Meening og forfløtte den til Retfærdigheds Sool!
Mig synes jeg bliver vaer tusende ypperlige Egenska¬
ber i Solen. Den er visseligen det beste materialske Sind¬
billede paa Skaberen. Der er meere af Gud i dens Glands,
Kraft og Nytte, end i noget andet syynligt Væsen. At
tilbede den som en Guddom, var den mindst u-undskyldeli¬
ge af alle de hedenske Afguderier. Man kand neppe for¬
undre sig over, at den faldne Fornuft skulde mistage saa
skiøn en Copie for den tilbedelige Original. Jngen Lig
nelse i den hellige Viisdoms gandske Bog behager mig mee¬
re end den, der ligner den velsignede J Esum ved hin Da¬
gens Regent (*); der nu gaaer frem paa sin himmelblaa
Vey, for at udspreede Lyys og Glædskab til alle Lande.
Hvad
(*) Malach IV. 2. For eder, som frygte mit Naun, skal opgaae Ret¬
færdigheds Sool, og der er Lægedom under hans Vinger.
