en brændende Heede af gaar dags Sool havde
nes Rige!
næsten steegt Naturens Ansigt og udtømmet dens Sødhe¬
der. Men hvilket kraftigt Forfrisknings Middel ere disse kølen¬
de Nattens Draaber, hvor vederqvæge de, og styrke, de for¬
smægtende Urter! Saa snart de blive bestænkte med disse
oplivende Draaber, forhøyes deres Grønhed; deres Blom¬
ster faae en ny Glands; deres Lugt, som var svag eller
Saale¬
havde ophørt, bliver mægtig og overflødig.
des opliver den ævig=velsignede Aand en Synders forsagen¬
de og bekymrede Samvittighed. Naar denne almægtige
Trøster udøser sin søde Virkning over Siælen, fremlegger
en guddommelig Forløsers al tilstrækkelige Offer, og vidner
med vor Aand, at vi have Deel i Frelseren, og derved ere
Guds Børn; hvilken behagelig Forandring følger da der¬
paa! de forrige Angester erindres ikke meeere; alle urolige
Forestillinger forsvinde. Trøstende Haab og glædelige For¬
ventelser komme i Stedet. Ansigtet seer ikke meeere bedrøvet
ud; Øynene opklares med en levende Munterhed; og Læ¬
berne udtrykke den Hierte følte Fornøyelse i Taksigelses
I denne Meening, barm¬
Sprog og melodisk Sang.
hiertige Gud, vær som en Dug over Jsrael! Udøs over
dem din Velsignelses idelige Dug. Og o! lad ikke mit Uld¬
fæt være tørt, medens himmelsk Velsignelse falder ned paa
alt hvad der er rundt omkring. (See Dommernes Bog
VI Cap. 37 og følgende Vers.)
