og bereedt dem til en udvalt Smag. Og, hvilke utallige
Slags, af hvilke glatte Skaller, af hvilken behagelig Lugt
og Smag, ville da fylde vore Forraads Kamre! Nogle til
at forskaffe os en tilig Vederqvægelse, og forfriske vore
Ganer midt i den brændende Heede; nogle til at laane de¬
res Moedhed af den faldende Snee, og at bringe Høsten
midt ind i Vinteren; nogle til at pryde vore Credents=Fa¬
de, giøre en Deel af vor Desert, og give vort Giæstebud,
en angenem Slutning; Nogle til at fylde vore Most=Fade
med en skummende Flod, hvilken, naar den er blevet moed
af Ælde, kand spille i Glasset med en Kraft og Liflighed,
der giver Druens Blod lidet efter.
Jeg seer adskillige smaa Jndlukker, hvilke synes at
frygte for nogen fiendlig Besøgelse af Norden, og derfor
ere beskyttede paa den Kant med tykke Træer eller en høy
Muur; men derimod holde de en u afbrudt Samqvem med
Sønder; og udbrede deres gandske Strækning mød dens
venlige Varme. Et af disse, i Særdeleshed, ligger saa
nær, at jeg tydeligen kand see at det er en Køkken=Hauge.
Den kommer mig for som en jævn og sparsommelig Repu¬
blik. Alt hvad der kand ligne Hoffers Pragt, eller Kon¬
gelig Høyheds Ære=Tegn, er forviist fra dette ydmyge
Sælskab. Jngen af Køkken=Haugens Vexter tragter ef¬
ter pyntelig Stats, men de ere alle klædte med en fuldkom¬
men Anstændighed. Her ere disse berømte Egenskaber her¬
ligen forenede, den yderste Eenfoldighed med den nætteste
En forfaren Haand har afdeelt den gand¬
Reenhed.
ske Grund i smalle Beede, og mellemløbende Gange. Den
samme fornuftige Indretning har anviist enhver Familie
sit beqvemme og adskilte Sted. Saa at er er ingen Uor¬
