den udi saa stor en Mængde, efterdi enhver for sig er sam¬
let med sine Liige, og alle Slægterne ere inddeelte med Or¬
dentlighed. Men dersom det er fornøyeligt at beskue deres
ordentlige Inddeeling, og deres ærbare Skiønheder, hvor
behageligt er det da at betragte den Nytte de forskaffe!
Hvilken Forraad af udvalte Beqvemmeligheder er her! hvil¬
ken Kilde af sunde og velsmagende Sager! og alt dette til
Menneskets Brug. Hvorfor udbreder Petersillen sine
krusede Lokker over Beedet: eller hvorfor giennemborer
Sellerien den feede Jord med sine hviidagtige Arme, uden
for at giøre hans Supper velsmagende? Aspargen opsky¬
der sin lange Stamme for at byde ham de første Frugter af
Aaret; og Ærteskokken udspreder sin brusende Top, for at
give ham en Ræt af Plante=Marv. Agurkens spæde Stæng¬
ler krybe frem i Solen, og, omendskiønt de bade sig i
dens heedeste Straaler, saa uddrage de dog for deres Her¬
re, og fanke til hans Brug, de køligste Safte af Jorden.
Bønnerne staae faste, ligesom Rader af en Krigshær der
er stillet i Slagt=Orden; Ærterne hvile sig paa deres
Stænger, ligesom saa mange Compagnier af Jndvalider¬
og begge fylde deres Skaller med Jordens Feedme, for at
udøse den igien paa deres Eyermands Bord. Jkke en eene¬
ste Art af alle disse adskillige Urter er en unyttig Byrde paa
Jorden. Jkke en eneste Plante, som jo er god til Føde
eller i nogen Maade gaunlig. Og med saadan en godgiø¬
rende Forsynlighed ere deres Tienestes adskillige Tider ind¬
rettede, at ingen Deel af Aaret fattes saadanne næren¬
de Spiiser, der ere best skikkede efter Luftens Beskaffenhed
O! hvorfor skulde Eyer¬
og vore Legemers Tilstand.
manden af saa kosteligt et Stykke Jord misunde Kongerne
deres Stand, efterdi han kand dagligen gaae imellem Ra¬
