der af fredsommelige og lydige Undersaatter; enhver af
dem rækker ham en behagelig Foræring, og yder ham en
villig Skat; der er paa den ypperligste Maade skikket til,
baade at opfylde hans Mangel og forlyste hans Smag; og
at forskaffe ham baade Overflødighed og Fornøyelse.
Jeg maae bekiende, mit Hierte slaaer hæftigen af For¬
nøyelse og udbryder i de inderligste Lykønskninger over alle
Indbyggerne i disse Landsby Vaaninger. Fred være inden
eders Vægge, saavelsom Overflødighed rundt om eders
Boliger. Lever, J høyligen benaadede! lever, skiønnen¬
de paa eders Velgierninger, og taknemmelige mod eders
Velgiører! Seer rundt omkring til alle disse overmaade
store Jndkomster af den frugtbare Jord, og kalder dem
(thi J have frit Forlov dertil) allesammen eders egne.
Alleeneste lad mig minde eder, og gid J aldrig maae for
glemme, at J ere JEsu Christo forbundne for alle disse
Beqvemmeligheder, som udspringe af den frugtbringende
Jord, og de smiilende Skyer. (See forrige No. 218.)
Efter at jeg har beskuet den viide Himmel, og ladet
mine Øyne løbe omkring til den nedre Skabning, saa er
det Tiid at jeg stiger ned fra dette høye Sted, og indskræn¬
Her
ker min Agtsomhed til den deylige Plæt neden for.
lader den altiid behagende, den allevegne elskelige Natur
sig see med særdeles Tillokkelser: Hisset synes den klædt i
sin daglige Dragt; stor, men u-ordentlig. Her kalder den
sin Kammer=Piige, Kunsten til Hielp, og skinner i alle de
nydeligste Prydelser, som den nøyagtigste Fliid kand bringe
til veye. Hisset ere dens daglige Værelser, hvor den tager
imod sine almindelige Giæster; dette er dens Raritæt
