Skrifter kand man vel san
Ord. Af andre i
det levende
ke nogle Stykker af meere glimrende end grundig Un
derviisning; Af denne er jeg vis paa at indsamle en
Høst af de høyeste Sandheder, de ædelste Forbedrin¬
Driv mig da, O! driv
ger, og den reeneste Glæde.
mit Sind til Zions helligede Løv=Hytter. Lad mine
Tanker stedse vandre omkring igiennem det guddomme¬
lige Ords frygtbare og behagelige Spatseregange. Her
voxe disse himmelbaarne Planter, Livets og Kundskabs
Træer, hvis velsmagende Frugter vi nu kand tage, og
æde, og leve ævindeligen. Her flyde disse dyrebare
Strømme af Naade og Retfærdighed, hvis levende
Vande hvosomhelst drikker, skal ikke tørste meere. Og
hvad kand de Grædske Sangeres Fabler, eller de skiøn¬
hvad
neste Stæder af den Romerske Veltalenhed, -
kand de fremvtise, som i nogen Maade er at ligne i
mod det aabenbarede Ords mageløse Herligheder?
Derfor, omendskiønt det skulde ikke være mig imod at
giøre mellemstunder mine hedenske Læremestere en Besø¬
gelse, saa vilde jeg dog leve hos Propheterne og Apostlene.
Med hine vilde jeg ved Leylighed holde nogen Omgængelse;
men disse skulde være mine Hierte=Venner, mine u-adskil
lelige Staldbrødre, min Lyst og mine Raadgivere.
