stor Grad af Frimodighed ved at blive Fritænker, og at
forglemme (som Pope siger) alt hvad Ammen og Præster¬
ne have lært mig.
J har været alt for ofte i vort Sælskab, at J ikke
skulde vide, at min Broder er en ret Vantroende; han
søger et Slags Ære deri, at faae mig til at antage hans
Meening, og at befrie mit Sind fra disse Fordomme
(som han kalder dem) og overtroiske Begreb, som regiere
en stor Deel af Verden; men saasom han finder at jeg har
kun liden Lyst til at forsage min Udødelighed, saa har han
forestillet mig en Lærdom om Siælens Forfløttelse, og
dens ævige Omvandring fra et Slags Creatur i et andet.
Jmidlertiid finder jeg ikke, at jeg vinder noget ved at
fornegte min Tro, som tillod mig at haabe, at jeg, naar
dette dødelige Liv fik Ende, maatte blive en Engel, eller i
det mindste ligne disse skinnende Væsener.
Men ved dette underlige Paafund, som min Broder
søger at omvende mig til, ere mine Forhaabninger siunk
ne; det høyeste jeg kand vente, naar jeg har aflagt mit
nærværende Væsen, er at grine i en Abekat, eller at see
alvorlig ud i en breed=hoved Ugle, eller at sidde som en slad¬
drende Skade i en Busk; det er uvist, hvilket Slags Dyyr
jeg skal regnes iblant, enten jeg skal stige i Luften med de
vingede Jndvaanere, eller krybe paa Jorden blant mine
Orme=Brødre, eller gaae paa Græs i Marken med det hor
nede Fæ. J Sandhed, jeg har ikke stor Lyst til at æde Græs
eller Høe, og lige saa lidet til at sove i en Hule, eller at
strække min lodne Krop paa den duggede Mark; men det
er endnu uvist, enten jeg skal gaae, eller krybe, eller fly¬
ve, eller svømme; jeg veed endnu ikke hvilken af disse adskil
lige Arter jeg skal hilse som mine næstkommende Slægtinge.
Jmid
