jeg forlod ham. Det va¬
Tiener at bie paa det Sted hv
rede ikke længe førend jeg kom midt ind i Skoven, hvor
der var en stor Cirkel-rund grøn Plads, med en dobbelt
Rad af høye Ælme=Træer voxende rundt omkring; midt
paa Pladsen var en liden Høy, hvorpaa man mageligen
kunde gaae op af en Vindel=Stie af Græs-Tørv; oven
paa stod en Løv=Hytte af Jasmin, Gedeblade og Rosen¬
Træer, flettede i hverandre med et Slags ziirlig Uorden;
de deylige Blomster behagede Synet, medens deres blan¬
dede Sødheder opfyldte Luften rundt omkring med en an¬
genem Lugt. Paa de nedrige Greene af de omkringstaa¬
ende Ælme=Træer hængte adskillige forgyldte Buure med
allehaande Sang=Fugle, som sang nu deres Aften=Sang;
medens en liden Musikalsk Fløyte, i klare og klingende To¬
ner svarede dem fra den nydelige Løv=Hytte.
Jeg begyndte at tænke, at der vare virkeligen saadan¬
ne Ting til som fortryllede Skove, og siungende Lunde, el¬
ler at den store Naturens Aand moroede sig selv i disse u¬
skyldige Boliger; imidlertiid drev Fruentimmer=Nysgier¬
righed mig videre frem, indtil jeg kom til den deylige Løv¬
Hytte, hvor jeg fandt en velklædt deylig ung Person, hen¬
ved sytten Aar gammel, siddende med en liden Fløyte i
Haanden; hans Ansigt var stærkt brunladent, og beskæm¬
mede Lilier og Roser; hans mørke Haar faldt i store og
ziirlige Krøller ned over hans Skuldre; intet kunde være
meere vakkert end hans Skabning og Anseelse; det var og
ikke mueligt at møde hans Øynes Glands, uden at føle
Kraften af hver giennemtrængende Straale.
Jeg giorde nogen Undskylding fordi jeg saa dristigen
brød ind til ham; hvilken han besvarede med en utvunget
naturlig Høflighed; jeg kunde og ikke mærke, at min Nær¬
værelse foraarsagede ham den mindste Bestyrtning eller
Forvir¬
