Forvirring; han tog imod mig med en fuldkommen Rolig¬
hed; syntes ey heller at have nogen Begiærlighed efter at
vide hvorfra jeg kom, eller hvor jeg vilde hen; ja, (til min
store Ydmygelse) han spurte ikke engang om jeg var et
Menneske eller en Gudinde.
Jeg tilstaaer, det giorde mig noget misfornøyet, at
finde, at jeg ikke meeere opvakte Forundring, hos een som
maae skee, aldrig havde seet nogen Ting saa vakker i sin
Livs Tiid; thi jeg var i en meget kosthar Dragt, glimren¬
de af Skarlagen og Guld. J kand ikke forestille eder
hvorledes det ydmygede min Forfængelighed, da jeg mærk¬
te, med hvilken Ubevægelighed og Rolighed den unge Fø¬
lesløse saae paa mig, og det saa meget meere, efterdi han
syntes ikke at fattes enten Vid eller Artighed. Det græm¬
mede mig overmaade, at jeg i mit tre og tiugende Aar skul¬
de begegnes af ham med lige saa stor Koldsindighed og Ær¬
bødighed, som om jeg havde været hans Olde=Moder.
Dette stille Væsen giorde mig nysgierrig efter at see
hvad han læste; thi jeg saae to Bøger ligge nær ved ham
hvor han sad; Da jeg aabnede dem, fandt jeg at den eene
var en Afhandling om at herske over sine Passioner; den
anden var en Afhandling om Siælens Udødelighed. Jeg
havde intet at sige om disse alvorlige Materier; men efter
nogen formelig Samtale om Stedet og dets smukke Be¬
skaffenhed, tog jeg Afskeed derfra; den unge Philosoph
fulgte mig til Enden af Skoven, hvor jeg forlod min Tie¬
ner; og der skiltes vi ad, uden nogen kiendelig Uvillighed
paa nogen af Siderne.
Men jeg tilstaaer jeg havde en urolig Nysgierrighed
efter at vide denne elskelige unge Persons Historie, og
hvem Huuset hørte til; det varede og ikke længe førend jeg
fik den ønskte Underretning af en Præst, som reed den sam¬
