me Vey som jeg. Han sagde: "Huuset tilhører Sir Har¬
ry Lizzard, en Mand af Fortienester og som vel kien¬
der Verden, men nu var han blevet umaadeligen keed
af den og havde slaaet sig til Eensomhed, og det forme¬
delst hans ældste Søns Død, hvilken han havde givet
en meget fri Optugtelse, og med en anseelig tillagt Un¬
derholding sendt ham til Jtalien, hvor han fordrev sin
Tiid i største Ryggesløshed; indtil han ulykkeligen kom
i færd med et løsagtigt Fruentimmer, og i en Overilel¬
se af Skindsyge skød sig selv for Panden. Dette sørgeli¬
ge Udfald bragte Sir Harry til den Slutning, at give
hans yngre Søn en gandske anden Optugtelse; og san¬
deligen hans Caracter er gandske tvert imod hans ældre
Broders; han er mærkværdig formedelst hans tilige Guds¬
frygt, og store Fremgang i alle Slags Lærdøm; thi han
har en meget artig og ypperlig Mand til Hofmester;
Men Philoeles (det jer den yngre Herres Naun.) har
alt for stor Alvorlighed for hans unge Aar, og er saa
hengivet til et ensomt og stille Levnet, at han er bekiendt
under det Naun af Den deylige Eremit, saasom han er
i Sandhed meget deylig?
Her forlod Præsten mig, og jeg var overmaade glad
ved denne Efterretning. Saasnart jeg var kommet hiem,
fortallte jeg denne min Tildragelse for Charlotte, som gav
kun lidet Agt derpaa; efterdi hun, som jeg tilforn har
meldt, var i den yderste Beængstelse, over den Levemaa¬
de hun var tvunget til. Jeg er, min kiære Aurelig,
eders oprigtigste &c:
Laura.
POHOoo- Hco   o
Fierde Brev, til Aurelia.
iden J fik mit sidste Brev, har jeg atter gjordt en Rey¬
se til Sir Harry Lizzards Skov; min Broder veed
