staaelig Talsmand; mig synes jeg seer den Skiønhed,
som skinnede i hans Ansigt, og hører endnu den be.
hagelige Røst; jeg følte Kraften af hans Argumenter;
min Siæl gav sit fulde bifald til de Himmelske Be¬
falinger; jeg forundrede mig at J saa ofte kunde bry¬
de ind i hans yndige Tale med eders utidige Gække¬
rie; jeg kunde have hørt paa hans Moraler indtil
Midnat=Duggen var faldet, indtil alle Stiernerne va¬
re oppe.
Kiære Charlotte, sagde jeg, forlad mig at jeg
falder ind i eders Tale; jeg finder at J elsker; Mit
Forsæt er gandske kuldkastet, at lade eder afskildre
som den smukke Bodfærdige Synderinde, med en Lam¬
pe og en Bønne=Bog for eder; jeg mærker, at J har
endnu i Sinde at leve iblanr syndige Mennesker. Vil
følge med mig i Morgen, for at høre endnu en
Prædiken af den deylige Prædikant;
Heller, svarede hun, lad mig gaae hen til den
stille Grav, for at skiule min Skændsel; jeg vilde ik¬
ke bedrage ham med et uskyldigt Væsen, da jeg selv
er overbeviist om min Vanære. Jeg kiender mig selv;
deraf sees hvor elendig jeg er; intet kand udslette hos
mig denne hemmelige Følelse af Skam; jeg maae
unddrage mig fra at lade mig offentligen see i Ver¬
den, som det er mit fulde Forsæt; men hvad er et
Forsæt som tages naar man er sexten Aar? Uden
Himmelens særdeles Bistand skal jeg aldrig overvin¬
de Kiærligheds og Naturens befalinger; i denne For¬
virring maae jeg enten ægte en eller anden uværdig
Karl, som veed min Skændsel, eller bedrage nogen
brav Mand, som ikke veed den.
Her brask hun i en Flod af Taare, og bad mig indstændigen at jeg vilde skrive
til en Farbroder hun havde, at han vilde tage hende til Naade, og lade hende leve
hemmeligen i hans Huus. Dette lovede jeg; og tviler ikke om at formaae ham der¬
til. Formedelst min Bekymring for hende, glemmer jeg at det er Tiid at underskri¬
ve mig
eders ydmyge Tienerinde
aur
