sidste gang vi talede med hinanden, mærk¬
Men den
te jeg en mild Forvirring i hans Aasyyn, indtil han, ef
ter en lang Taushed, (hvilken jeg havde ikke Lyst til at af¬
"Jeg vil giøre mig selv meget lat¬
bryde) sagde saaledes:
terlig for en Person af eders Carakter; men jeg vil nok
ansees for en Enthusiast, indtil Udfaldet overbeviiser eder,
at det er sandt hvad jeg nu vil fortælle.
Dersom man skal troe en gammel Huus=Beretning,
te da er der ikke død nogen Person af vor Familie, uden at
have faaet en Advarsel om sit nærtilstundende Endeligt
ved at høre en Musik gaaende igiennem Huuset i den stil
le Midnat; hvilken høres ikke af nogen uden af den Per¬
son som det giælder; baade min Moder og Søster for¬
kyndte deres egen Død, ved dette Varsels-Tegn. Jeg
seer at J smiiler (sagde Philoeles fremdeeles;) men jeg
har havt den samme Advarsel, og er overtroende nok til
at sætte Liid dertil. J forrige Nat kunde jeg ikke sove,
formedelst nogen ringe Upasselighed; mine Tanker vare
dog rolige og klare, nogle Vers, som jeg havde hørt min
Søster igientage i hendes sidste Sygdom, randt mig friskt
Minde.
Jmens den stille Nat i høy Triumph regierer,
stig op og flyv, min Siæl, til Himlens skiønne Egne;
Du Englene og Gud skal stedse vaagne finde.
De milde Stierners Glands skal dig paa Veyen lyse,
Og leede dig hen op til Dagens glade Riger.
mens de søvnige med Daarlighed og Drømme,
Med ufornuftig Tant og med fantastisk Glæde
Opholdes; du min Siæl, til Himlen dig skal svinge,
Og høre Himmel-Sang, besøge disse Grændser
Her oven til, hvor Fred og Rolighed regiere,
