mit Hierte dog ikke været urørt af eders Yndigheder,
ey heller med al min Philosophie tilstrækkeligen be¬
varet imod Elskovs og sød Begiærligheds Tillok¬
kelser. Endog nu, da jeg finder mig befriet fra
al anden Bekymring, har jeg den yderste Omsorg
for eders Lyksalighed; det smerter mig at jeg skal for¬
lade eder i denne vantroende Stand; thi dette er den
sidste Sammenkomst vi skal have; med mindre jeg
faaer Tilladelse at giøre eder en Besøgelse fra Udø¬
deligheds Egne, for at overbeviise eder, at Christen¬
dommens Haab er intet Bedragerie.
Dette Forslag, sagde jeg, fornøyer mig hierteligen;
saadant et Beviis vilde være u-modstaaeligt. Jeg haa¬
ber at J vil være en ordholdende Aand, og ikke forsøm¬
me at møde efter Aftale, hvilken jeg paa min Side skal
nøye efterkomme, med det Vilkaar, at J lader eder see
om høy lys Dag, og klædt i eders himmelske Prydelse;
med disse Omstændigheder fordrister jeg mig til at love
eder, at jeg hverken vil løbe bort eller besvime. Ste¬
det, hvor jeg vil tage imod eder, (endskiønt det maaskee
ikke svarer til eders tilstundende Værdighed) skal være et
malet Lyst=Huus, lige for en Gang af Linde=Træer ved
Enden af min Brøders Hauge.
Den Lystighed, svarede Philoeles, hvormed J taler
om denne Sag, bevæger mig til at trøe, at J er driftig
nok til at holde hvad J lover; hvilket er den sidste og eene¬
ste Gunst jeg har at begiære. Jeg maae nu sige eder Far¬
vel, og i Eensomhed i mit Kammer bereede mig til at
gaae ud af Verden med en Frimodighed, der sømmer de
hellige Lærdomme, som jeg har holdt mig til.
Her gik han pludseligen bort fra Stedet, med en kiær¬
lig Forvirring i hans Aasyyn, og gav mig stunder til at ef¬
