Midt i disse angenemme Bevæg
ser, ligesom den Ro¬
sen røde Morgen bryder frem af en Sky, stod den deylige
Philoeles synligen for mig. Der var noget saa mildt og
godhiertigt i hans Aasyyn, saadan en Sødhed og Venlig¬
hed, som fordrev alle frygtagtige Tanker, og opfyldte
mit Hierte med en guddommelig Rolighed; u-udsigelig For¬
nøyelse tindrede i hans Øyne; Ungdom i en ævig Triumpf
sad paa hans Pande, og malede hans Ansigt med blom¬
strende Roser. Hans Tindinger vare omgivne med en
Krands af himmelske Roser, flættede udi hans udslagne
Haar, med et Slags prydende Skiødesløshed.
Efter en kort Taushed, begyndte han med en Røst,
som vilde have forlindret Dødens Angest, og ved sin Be¬
hagelighed bragt den vildeste Klammer til rolig Agtsomhed¬
enhver Tone var fuld af himmelsk Kiærlighed og Harmo¬
nie, medens han beskrev Saligheds Pauluner, de ange¬
nemme Vaaninger, hvor udødelig Fornøyelse boer.
Men det er umueligt at afmale de deylige Tanker,
eller at efterligne hans eftertrykkelige Sprog; Veltalen¬
heds Magt var paa hans Tunge, og bemægtigede sig alle
min Siæls Bevægelser, som i denne salige Stund syntes
udviidet i sine høyere Kræfter; et hvert Ord var giennem¬
trængende og betydeligt; hans Maneerer fuldkommen yn¬
dige og indtagende; i hans Beskrivelser saae jeg Udødelig
heds Herlighed og følte dens Fornøyelser. Men midt i
min Agtsomhed, hvormed jeg betragtede den skinnende O¬
rator, kunde jeg ikke andet end mærke, at han ofte kaste¬
de sine Øyne paa Skyggen af en Soolviiser, som stod paa
en liden Marmor=Støtte, paa hvilken han, med en an¬
stændig Postyr, lænede sig med hans høyre Haand. Jeg
bildte mig ind, at hans Tiid var indskrænket; thi da
