Bie=Kuben.
No. 232.
Torsdagen den 11 Junii 1761.
Af the World No. 121.
J¬
blandt de mange Syyne, som ere fortallte af eders
Medbrødre, der have baade for og i eders Tid skre¬
vet Ugeblade, erindrer jeg kun faa, som ikke ere skrevne i
den østerlandske Stiil og Carakter. Jeg for min Part er
hverken en Derviis eller Brachman, men en Poet og en
sand Christen, omendskiønt jeg er undertiden hengivet til
at være lidet hedensk i mine Talemaader; og saasom jeg
tænker, at et eneste Slags Folk vil ikke tilegne sig selv alle¬
ne Magt og Frihed til at drømme, efterdi jeg kand sidde og
nikke lige saa vel som mine Overmænd, saa beder jeg at 4
vil unde følgende Drøm et Sted i eders Blade.
Mig syntes at jeg vandrede paa en Vey: den var breed
og vel banet. En gammelagtig Herre, som jeg gav mig
i Sælskab med, underrettede mig at det var Veyen til
Parnassus, og meget høfligen tilbød mig sin Tieneste.
Den første Hob af Figurer, som drog min Agtsomhed til
sig, vare bleege og magre af Studeringer. De rystede nogle
elfenbeens Bogstaver i en Hat, og derpaa kastede dem ud
paa Jorden. Jeg meente at de forrettede nogle hemmeli¬
ge Cabalistiske Kunster, men da jeg kom nærmere hen, saae
