erde, som udgave i Trykken, og gjorde
jeg at de vare
Forklaringer over de gamle Poeter; og at dette var allee
neste en Maade som de brugte, for at hielpe sig i deres
Gisninger.
Da jeg nu blev forfærdet ved en stor Støyen, vendte
jeg mig pludseligen om, og saae strax bag ved mig et Sæl¬
skab af Lyriske Poeter, med een eller to Dithyrambiske.
Deres Samtale var saa lidet sammenhængende, og deres
Bevægelser saa u-ordentlige, at jeg sluttede de vare drukne;
og saasom jeg frygtede for at komme til Ulykke i saadant
et rasende Sælskab, skyndte jeg mig fra dem.
Veyen snoede sig nu igiennem de allerdeyligste Marke,
hvor Buskene selv stode alle i Blomster, og vare beblan¬
dede med Vexter, som gave den behageligste Lugt. Den
vilde Sang af Fuglene, foreenet med Lyden af mangfoldi¬
ge smaa Bække, som randt ned fra naturlige eller kunsti¬
ge Klipper, eller med den huulere Gienlyd af en større
Flod, som faldt længere borte, giorde en Concert, som
fortryllede mig. Her var et Sælskab, som forlystede sig
med Stedets Behagelighed; de vare gaaet ud af Veyen for
at sanke Blomster, og fandt saa stort Behag i at vandre
omkring i Engene, at de syntes at have gandske forglemt
deres Reyse. Det lod som de havde været opdragne i Jta¬
lien; deres Haar var krøllet og puddret; deres Linnet var
prydet med Kniplinger, og deres Klæder vare saa skiulte
med Fryndser og Stikning, at det var næsten umueligt at
see af hvad Tøy de vare gjordte. Jeg blev saa indtaget af
deres Sælskab, og af dette Romanske Steds Deyligheder,
at jeg vilde selv blevet her, og ikke gaaet videre; men min
Ledsager gav mig at forstaae, at Stedet var forhexet, og
nødte mig til at gaae videre.
Jeg kunde ikke bare mig for at lee, da jeg dernæst saae
