en stor Hob af høytravende Poeter; nogle feede stak aan
dede Karle, saa trangbrystede, at de kunde neppe røre sig;
men tvang sig dog u-ophørligen til at løbe om kap; ligesom
og adskillige Dverge i meget store Støvler, for at naae
tvende Ryttere, (som reede meget fort, og langt forud,
og som sagdes at være Milton og Shakespear, men de
faldt hvert fierde eller femte Trin, til stor Fornøyelse for
Tilskuerne.
En Flok af nyere latinske Poeter stode stille; og saa¬
som de vare komne af Veyen, saa begiærte de Underret¬
ning af en Mand, som havde en Phrase-Bog og en Gra¬
dus ad Parnassum i Haanden; og de syntes altiid at være
i en forskrækkelig Uvished, naar deres Veyviiser enten
glippede eller bedrog dem.
Efter dem fulgte nogle meget vakkre Hyrder, som ba¬
re røde Strømper, og store Skulder=Baand, der bevæge¬
des ved Aanden af de behagelige Vesten Vinde. De hav¬
de i Haanden Hyrde-Stave, glimrende af Flitter=Guld,
og broderede Tasker dinglede ved deres Sider. De talte
meget om deres Hiord og Amaryllis; men jeg saae hver¬
ken det ene eller det andet; og det kom mig meget under
ligt for, saasom nogle af dem gave sig ud for at forstaae
Musiken, at høre dem spille en Arie af den Jtalienske Ope¬
ra paa en Sække=Pibe. Deres vakkre Anseelse tiente til
at giøre mig desmeere forskrækket for de gandske ulige An¬
sigter som jeg blev vaer hos et Sælskab, som nu indhente¬
de mig. Det var en stor Sværm af Skrift Vragere. De
vare meget færdige til at dømme og dadle enhver som gik
forbi, fornemmeligen om han giorde en taalelig Figur.
Talemaade, Harmonie og Smag vare de almindelige
Ord, som de raabte paa med stor Hæftighed. De saae
suurt til mig, da jeg gik dem forbi; og da de kunde see paa
