er, men ikke et eneste Frugt=Træ. Jblant Buskene randt
den Heliconske Flod i mange smaa Bække, der vare ulige
brede og dybe; de smaa Bække vare meget muddrige, for¬
medelst den store Mængde af Mennesker, som ideligen pla¬
skede i dem; men Kilden selv, skiønt overmaade dyb, var
saa klar som Crystal. Vandet havde undertiden denne sær¬
deles Egenskab, at hvosomhelst saae der i, fandt sit eget
Ansigt forestillet med stor Skiønhed, hvor hæsligt det end
var; saa at mand kiendte mange, som fortærede sig selv
der, i en hæftig Kiærlighed for deres egne Personer. Ved
Enden af Haugen vare adskillige Retter=Ting, hvor Sa¬
ger bleve forhørte. Det underste Ting, som var Critikes,
var forfærdeligen fuldt; thi (som vi derefter mærkte) alle
de, der havde for den Høyeste Ret tabt deres Sager, som
Sagsøgte Poeter, de vendte sig herhid, og bleve nu Sag¬
søgere, tagende Anledning af smaa Forseelser. Ved den
høyeste Ret bleve mange Beskyldinger frembragte, for¬
nemmeligen af de Gamle, og af nogle nyere berømte Poe¬
ter, imod dem, der havde udgivet og rettet deres Skrifter,
og imod deres Udtolkere og Forklarere; imod hine, at de
havde lemlæstet dem, imod disse, at de havde vrangeligen
udtydet dem. der bleve ikke faa Sagsmaal giordte for
smaat Tyverie, og disse fornemmeligen af de Romerske
Poeter imod de nyere Latinske.
Jkke langt fra disse var hans Poetiske Majestæts Stald.
Jeg faldt i stor Forundring over at see meere end een Pe¬
gasus. Staldkarlene vare nu just i færd med at ride dem
til Vands, hvilket gav mig Leylighed til at betragte dem
nøyere.
Den første var den Episke Pegasus. Det var en me¬
get vakker stor Hest, havde lært Ride=Skolen, og dens
Gang var meget stolt og prægtig. Den Pindariske Pe¬
