gasus var den eneste som havde Vinger; hans Gang var
u-ordentlig, pludselig og ujævn. Den Elegiaske Pegasus
var en Vallak, af en overmaade fiin Skabning, og me¬
get frommere end nogen af de andre, fornemmeligen end
en anden Hingst, som prustede, og sprang med saadan
Hæftighed, at Rytteren med stor Møye kunde holde ham.
Da jeg bød mig til at klappe ham, lagde han Ørene til¬
bage, og slog saa stærkt bag ud, at jeg skal herefter vel
vogte mig for at komme nær til den Satyriske Pegasus.
Den Epigrammatiske Pegasus var en lille næsviis Klep¬
pert, som hvert siette eller syvende Trin slog bag op, og
gandske meget lignede den forrige, undtagen i Størrelse.
Foruden disse vare der adskillige andre, hvilke ikke egentli
gen hørte til Appollos Stutterie, og som bleve brugte til
adskillige nyttige, men møysommelige Tienester, som Med¬
hielpere for de andre.
Det var mig umueligt at gaae forbi Stalden, uden
at spørge efter den originale Pegasus, der er saa meget
berømt, og er Oldefaderen, af hvilke alle de nysbemeldte
have deres Herkomst. En suurseende Krabat af en Skrift¬
Vrager, hvis Embede det var at strigle ham, fortallte
mig, med stor Sorrig, "At den gamle Hest var virkeli
gen gandske udslæbt, saasom hand havde været reedet
igiennem alleslags Veye, i alleslags Ærender; thi at
der var neppe en Pedant, levende eller død, eller end
ikke en Dreng, der havde gaaet fem Aar i Skole, som
jo havde været paa ham, enten med eller uden Tilladel¬
se; at hand havde længe siden mistet sine Skoe, var ble¬
vet stivbeenet og Bov=lam; og at derfor Apollo, af
Medynk over det arme Beest, og for at forekomme slig bar
barisk Medfart herefter, havde ladet en Forordning op¬
slaae paa Stald=Døren, at ingen Person eller Personer,
