uden først at frem¬
skulde herefter ride eller kiøre ham
legge fornøden Beviis, at han havde Tilladelse og Dyg
tighed dertil.
Omsider kom vi til den høyeste Top af Bierget, hvor
Templet stod. Det var en stor Bygning af Marmor, af
een Farve, og bygt gandske i een og den samme Orden. De
billed=Støtter og udhugne Ziirater, som prydede det, fo¬
restillede nogle velbekiendte Stykker af den poetiske Histo¬
rie. Den gandske Bygning var baade fast og næt, uden
den Ødselhed af Prydelser, som fæster Øyet til visse Deele.
Den inderste Side af Templet var malet med adskillige Ma¬
terier tagne udaf Jlias, Æneis og det forlorne Paradiis.
I de Stykker som vare tagne af Jlias, saae man Passio¬
nerne og Sæderne stærkt udtrykte, med stor Eenfoldighed
i Farverne, ved Raphaels Haand. Den Venitianske Sko¬
les deylige Farver og Fiinhed passede sig til Virgils Dig
te=Art. Det forlorne Paradiis, saasom det har noget af
den eenes fiine Malerie og af den andens stærke Udtryk,
med noget overmaade stærkere i Talemaader og billeder,
lignede storligen Rubens Stiil; da nogle af dets meere
græselige Forestillinger, om Diævle opstillede i Slagt-Or¬
den, eller grueligen piinte, erindrede mig om en Micha¬
el Angelos vilde Indbildings Kraft og grusomme Male=Art.
Ved den øverste Ende i Templet sad Apollo paa en
meget prægtig Throne af Folianter, der vare stærkt for¬
gyldte; han var omgivet med en stor Mængde af Poeter,
baade gamle og nyere. For ved ham stod et brændede Al¬
ter, hvis Jld en Præst inde, af en meget føvnig Anseelse,
ideligen holdt ved lige med saadanne Skrifter, som ere det
daglige Offer, hvilket Dumhed bestandigen frembærer till
Lærdoms Præsident.
Saasom.
