Saasom jeg nu havde stunder til at betragte Stedet
med større Agtsomhed, saae jeg at der paa adskillige Pil¬
lere vare skrevne Naune, af stor Anseelse, baade i den for¬
gangne og den nærværende Tiid. Dog, nogle af de sid¬
ste, endskiønt nyligen indgravne, vare næsten udslidte, da der¬
imod andre, som havde staaet længere, toge til i Klarhed,
jo længere de stode, og jo nøyere man betragtede dem, jo
stærkere bleve de, da derimod de forrige bleve svagere. En
særdeles Deel af Templet var anviist til Naune af saadan¬
ne Personer, som til deres høye Rang i Verden havde
lagt en Fortieneste, som maatte have giordt dem anseelige,
om de end ikke havde været af høy Byrd, og ere derfor dob¬
belt berettigede til at have deres Raune bevarede til Efter,
kommerne, iblandt Æreminderne i saa herlig en Bygning.
Da jeg betragtede saa mange Ting, der vare mægti¬
ge til at opvække en ivrig Efterstræben end og hos den meest
følesløse, fandt jeg mig selv rørt af en Ærgierrighed, der
lidet sømmede mig; og jeg kunde ikke bare mig for at spør¬
ge, hvad jeg skulde foretage, for at nyde saadan en Ære.
Men i det jeg alvorligen pønsede herpaa, og var forfænge
lig nok til at haabe, at jeg skulde forhverve mit Naun en
liden mørk Krog i Templet, blev jeg opvakt ved et pludse¬
ligt Bulder, og jeg befandt at det havde altsammen været
en blot Virkning af min Jndbilding.
