end nogensinde vare saa vanartige og skadelige, have de dog
visseligen nu forbedret sig. Jeg har ikke, siden jeg begynd¬
te at leve i Verden, fundet een, som jo erklærede sig at væ¬
re gandske hengivet til min Tieneste, og færdig til at leve
eller døe, ligesom jeg befaler ham. De ere saa langt fra
at have i Sinde at giøre mig Ondt, at deres eneste Trætte
er, hvo der skal faae Tilladelse, nærmest at følge, og oftest
at tractere mig; naar der tales om adskillige Steder eller
Maader til Forlystelse, da kand jeg see at Øynene tindre
og Kinderne blusse paa ham, hvis Forslag nyder mit Bi¬
fald; han fører mig da bort i Triumpf, tilbeder min gun¬
stige Føyelighed og lykønsker sig selv at han har oplevet den
lyksalige Time. Ere disse, Mr. Rambler, Creature at væ¬
re bange for? Er det venteligt, at noget Ondt vil tilføyes
mig af disse, som kand alleneste leve fornøyede, medens
jeg benaader dem med min Nærværelse;
Lige saa liden Aarsag kand jeg endnu finde til at mis¬
tænke dem for List og Bedragerie. Naar jeg spiller Kort,
benytte de sig aldrig af mine Forseelser, ey heller paastaae
de, at jeg skal nøye rette mig efter Reglerne i Spillet. End¬
og Mr. Shuffle, en ærbar Herre, der har Døttre, som
ere ældre end jeg selv, spiller med mig saa skiødesløst, at
jeg undertiden snart skulde troe, at han taber sine Penge
med frit Forsæt; og dog har han saadan Lyst til Spil, at
han siger, han vil en Dag tage mig ud til hans Gaard paa
Landet; paa det vi maae prøve for os selv, hvo der kand
blive Mester. Jeg har endnu ikke lovet ham det; men naar
Staden bliver lidet tom, saa vil jeg tænke derpaa; thi mig
fattes nogle Ziirater, ligesom Lætitias, til mit Uhr. Jeg
