tviler ikke om min Lykke, men jeg maa pønse paa, hvorle¬
des jeg kand bilde mine Paarørende noget ind.
For alle disse særdeles Høfligheder maae jeg takke
den Skiønhed, hvis Berømmelse man aldrig vilde jeg
maatte høre, og hvis fulde Værd jeg derfor aldrig til¬
forn kiendte. At man skiulte dette for mig, var vis¬
seligen et forsætligt Bedragerie; thi mine Mostere have
Øyne ligesom andre Folk, og man siger nu hver Dag
til mig, at intet uden Blindhed kand undgaae Virk¬
ningen af mine Yndigheder. Deres gandske Beretning
om den Verden, som de give sig ud for at kiende saa
vel, har ikke været andet end een Digt indviklet i en
anden; og omendskiønt den vedtagne Leve=Maade forbin
der mig endnu til at viise noget Skin af Ærbødighed,
for dem, saa kand jeg dog ikke tænke, at de, som have
saa klarligen røbet deres Vankundighed eller Bedrage¬
rie, ere i nogen Maade berettigede til Høyagtelse, Ær¬
bødighed eller Lydighed af,
Nin Herre,
eders &c.
ria.
