ver den deyligste Dal
høy Bakke, hvorfra jeg havde Udsig
som mand kand forestille sig; den var fuld af Træer, og
blev vandet med en stor Aa; paa nogle Steder løb den me¬
get breed og lige, paa andre Steder var den smallere og
flød i tusende Bugter; undertiiden blev den borte imellem
Træerne, og kom frem igien med frisk Skiønhed, da den
randt igiennem de Blomsterfulde Enge. Jeg blev saa ind¬
taget af dette deylige Syyn, at jeg længtes efter at være
der; men Vanskeligheden var, hvorledes jeg skulde komme
ned af Bierget; thi den Side næst ved Dalen, var gandske
steyl, og saa fuld af Steene og Træer, at det syntes umue
ligt at komme derned. Jmidlertid stod jeg dog af Hesten,
og leedte den ved Haanden, og fandt en snever Vindel-Sti,
paa hvilken jeg med stor Møye kom ned til Foden af Bier¬
get; hvor der var en behagelig Skette, hist og her besat
med greenefulde Eege=Bøge= og Alme=Træer. Her
havde jeg den Fornøyelse at betragte det Veld, hvoraf Aa¬
en havde sit Udspring, som vandede den deylige Dal; den
bryder ud af Siden paa Klippen, og falder meget høyt
ned fra en Kløft til en anden, og derefter løber liige med
Græsset igiennem Slettene og Træerne. Jeg satte mig
nu paa Hesten igien, og fulgte Agens Løb henved en fier¬
ding Vey, indtil jeg kom til et lavt Huus, bag ved hvilket
var en Samling af Træer, og for ved en liden Gaard,
som havde ingen anden Indhegning end en Laurbær=Hekke et
par Alen høy. Der var en liden Port-Dør, som stod aa
ben, og Stedets Næthed lokkede mig til at gaae ind, hvil¬
ket jeg og giorde med des større Driftighed, efterdi jeg bild¬
te mig ind, formedelst Huusets Anseelse og Størrelse, at
det ikke var beboet af nogen fornemme Folk. Jeg gik igien¬
nem Gaarden uden at see noget Menneske, og kom ind i en
