stor Stue, der var ubeskriveligen næt. Men jeg tilstaaer
at jeg faldt i en stor Forundring, da jeg saae et Claves¬
sin, hvorpaa laae nogle Node-Bøger; jeg var saa nysgier¬
rig at see i dem, og fandt at nogle vare Opera=Arier,
men den største Deel var Psalmer; paa Bordet laae to sto¬
re Folianter med Land=Korte, og paa Gulvet stod et par
meget vakkre Glober. Da jeg havde langt fra ikke ventet
at finde slige Ting her, saa stod jeg i Tvil, om jeg skulde
følge min Nysgierrighed, som skyndte mig til at gaae op
af en Trappe, der var ved den ene Ende af Stuen, el
ler og gaae tilbage, uden at forstyrre dem som eyede Huu¬
set, hvilke jeg nu begyndte at troe vare af en høyere Rang,
end jeg i Førstningen bildte mig ind; men dog kunde jeg al¬
drig begribe, hvorledes Folk af Stand skulde være i saadant
et Huus. Min Nysgierrighed beholdt dog Overhaand,
og jeg gik op; men da jeg var kommet øverst op paa Trap¬
pen, hørte jeg en Person læse med ftor Rigtighed og meget
tydeligen; mig syntes det var en Fruentimmer=Røst. Jeg
stod lidet stille, for at høre paa hende, og omsider vendte
mig om til den høyre Side, og saae en Dør, der stod halv¬
aaben, hvorfra jeg bildte mig ind at Røsten kom; jeg nær¬
mede mig gandske sagte derhen, og kunde see et ærbart Fru¬
entimmer af en god Anseelse, henimod halvtredsindstyve
Aar gammel, som læste høyt for tvende meget deylige un¬
ge Fruentimmer, som sadde og syede Blomster paa hvidt
Silke-Tøy; De vare ligedan klædte, i hvide Atlaskes Trøyer
og brune Lustrings Skiørte; og paa deres Hoveder fiine
Kniplings Kapper, gjordte ligesom almindelige Bønder¬
Folk bruge dem; de havde et uskyldigt og tugtigt Væsen,
større end jeg nogensinde saae; Hun som syntes den ældste
af de to, havde mørkt Haar, og hendes Ansigt den meest
