forestille sig; hun var
arve som man kand
blomstrende
høy, og af en fiin Skabning, og maatte blevet agtet for en
ulignelig Skiønhed, dersom det unge Fruentimmer, der
sad hos hende, havde ikke viist, at det var mueligt end og
at overgaae hende; Hendes Haar var næsten som Hør,
og hendes Hud kunde neppe beskrives ved nogen poetisk Lig¬
nelse; hun havde store blaa Øyne, og hendes Øyen=Bry¬
ne og Øyen=Laage vare mørke=brune; hun havde saadan
en sød Yndighed i hendes Ansigt, som vilde have betaget
en Tiger sin Grumhed. Jeg havde kun betragtet dem i
nogle faa Øyeblik, da hun, som syntes den ældste af de
to Fruentimmer, saae op, og syntes forbauset over at see
en Fremmed; imidlertiid stod hun op, med stor Høflighed,
og sagde: Madam, her er en Herre, som, jeg troer, vil¬
de tale med eder. Jeg blev da saa forvirret, at jeg hver¬
ken vedste hvorledes jeg skulde gaae tilbage, eller giøre Und¬
skylding for saa uformodentlig en Besøgelse; Men den æld¬
ste af Fruentimmerne bad mig komme ind, med en saa
venlig og mild Miine, der satte Mood i mig; saa at jeg
tilstod hvad der havde givet mig Anleedning til at trænge
mig ind til dem, og bad tusende gange om Forladelse der¬
for. Hvortil hun svarede, at min Nysgierrighed straffe¬
de sig selv, efterdi den havde forvoldt mig saa megen U¬
mag, for at see noget der saa lidet fortiente den, som
hendes Eensomhed. Jeg havde nu Tiid til at betragte
det Kammer hvori de vare; det var beklædt, saa høyt som
Stolene kunde naae, med fiine Jndianske Matter, oven o¬
ver vare rundt omkring Hyller fyldte med Bøger; og da
jeg saae i dem, fandt jeg at det var en fortræflig Samling,
af Historiske og Theologiske Bøger, og Reyse=Beskrivelser;
der vare nogle faa Bøger af den beste Philosophie, og nogle
omoe¬
