Comoedier og Tragoedier. Der sit¬
og paa smaa Hyller
adskillige Krukker med Blomster; og, kort sagt, alting
var saa næt og deyligt, at jeg begyndte at bilde mig ind,
at jeg var i en fortryllet Bolig, og kunde ikke bare mig for
at udviise min Begiærlighed efter at vide hvorledes Folk af
en saa ugemeen Art og Egenskaber, vare komne til at leve
i saadan Eensomhed; hvorpaa det gammelagtige Fruentim¬
mer sagde til mig, at dersom jeg havde Taalmodighed, da
vilde hun give mig en oprigtig Underretning derom. Hun
fortallte mig, at hendes Mand havde været den ældste Søn
af en adelig Familie; at hans Naun var Theanor, med
hvilken hun havde tvende Døttre, som vare de unge Fruen¬
timmer jeg saae; at hendes Mand døde, da den ældste var
mellem otte og ni Aar gammel, og efterlod sig stor Giæld;
hun havde forgæves vendt sig til hans riige Paarørende;
de vilde ikke hielpe hende; saa at hun fandt sig tvunget til enten
at forandre sin Levemaade, eller lade hans Giæld blive
ubetalt; og omendskiønt Lovene tvang hende ikke til at be¬
tale den, saa agtede hun sig dog forbundet dertil, ved alle
Retfærdigheds og Æres Regler. Hun gav derfor alle si¬
ne Folk Afskeed, undtagen to Piger og en gammel geistlig
Mand, som hun holdt for at underviise hendes Døttre.
Med denne lille Familie begav hun sig til dette Huus, hvor hun
sagde hun havde nu levet henimod femten Aar. Hun be¬
talte hendes Mands Giæld i de første syv, men havde fun¬
det saa megen Rolighed i denne Eensomhed, at hun nødig
vilde forlade den, og havde den Fornøyelse at finde begge
hendes Døttee af samme Sind. Jeg kunde ikke bare mig
for at spørge hvorledes de fordreve deres Tiid i saa stor Een¬
somhed, og paa hvad Maade de inddeelte Dagen. Hvor¬
paa hun svarede mig, at de gik visseligen meget siælden ud;
