stes Raun) at lade ham vide det Løfte hun havde gjordt,
og de Aarsager, som tvang hende dertil. Han læste dis¬
se Tidender med en ubeskrivelig Græmmelse, og Dagen
derpaa drog fra hans Faders Huus, hvor han aldrig fi¬
den er kommet tilbage, ey heller har noget Menneske
hørt til ham. Jeg har været saa meget rørt over
min Datters Lidelser, og den Taalmodighed, med
hvilken hun taalte dem, uden nogensinde at bebrey¬
de mig som Aarsagen dertil, at jeg nu ønsker ligesaa
alvorligen som hun, at see ham komme igien, paa
det jeg maae have den Fornøyelse at belønne hendes
" kiærlige Lydighed ved at give hendes Haand til ham
som hun for længe siden gav sit Hierte. Hun kun¬
de ikke ende denne Fortælling uden Taare, hvori hen¬
des Døttre giorde hende Sælskab.
jeg tilstaaer at jeg blev rørt af Medynk over
Rossellas Historie, og kand ikke drage mine Tanker
fra den behagelige Eensomhed, eller forglemme Me¬
lissas Skiønhed, hvilket var den yngere Datters
Naun.
Jeg blev der indtil det var mørkt, og derpaa tøg
Afskeed, overmaade fornøyet over saa ugemeen en Til¬
dragelse. Farvel.
Bellamour
