og Ædruelighed regierke midt i den høyeste Overflødighed,
og Rundhed. Værelserne vare prægtige, og forsynede
med alle de Kostbarheder, som Jndien frembringer, og
saae ud som en østerlandsk Monarks Palats.
Jeg fandt mig her fuldkommen fornøyet; jeg havde
intet andet at giøre end at klæde min Madame paa; hvil¬
ket var en meget behagelig Forretning, og snart gjordt.
Hun havde noget saa artigt og angenemt i hendes Væsen,
at alting hvad hun fik paa, lod hende meget smukt og an¬
stændigt, og kostede kun liden Umag at faae det til at sidde
vel. Hendes Omgængelse og Tale var uskyldig og læreriig;
hendes Tiid anvendte hun paa Læsning, eller nogen liden
Tiidsfordriv med at sye; uden mindste Lyst til at føyte ef¬
ter Baller eller Masqverader.
Jeg levede to eller tre Uger i denne ordentlige Stand,
og min Madame begegnede mig næsten som hendes Liige.
Jeg havde endnu ikke seet min Herre, som kom nu hiem
fra hans Gaard paa Landet; men, min kiære Oriana,
tænk hvor beængstet jeg blev, da jeg fandt at han var den
samme elskelige unge Person, som jeg havde seet paa Co¬
moedien. Saa snart han saae mig, blev han saa rød som
Blod, og jeg saa bleeg som et Liig; han gik forbi mig, og
begav sig strax ind i min Madames Kammer. Det var
næsten to Aar siden jeg havde seet ham, og jeg havde no¬
get Haab om at jeg var forglemt; imidlertiid besluttede
jeg at forlade denne Familie, dersom jeg mærkte at han
kiendte mig, eller at mit Venskab for hans Hustrue ud¬
slukte ikke min Kiærlighed.
Paa min Herres Side,
fandt jeg snart Aarsag til at være rolig; jeg saae ham snart
aldrig; han var enten paa Børsen, eller, naar han var
hiemme, havde han stedse at bestille med at giøre got.
