Hans Formue var overmaade stor, hvilken han uddeelte
med en mageløs Ædelmodighed; Han hialp ærlige Haand¬
verksfolk og Kræmmere, som havde kun lidet at begynde
med; hand betalte Fangers Giæld, han giorde Enker Bi¬
stand, og skaffede de forurettede og undertrykte Ret. Det¬
te var hver Dags Forretning, hvilket dog aldrig giorde no¬
gen Hinder i de Timer, som han havde bestemt til hans
Andagt, i hans eget Huus eller i Kirken.
Jeg begyndte nu at blive rolig; det var ikke at formo¬
de, at en Mand af denne Carakter vilde lade en syndig
Kiærlighed have Sted i sit eget Bryst, eller styrke den i
mit; derforuden vilde hans Fraværelse snart betage mig
den Kummer; thi han havde i Sinde at gaae til Ost-Jndien
med Flaaden, som skulde seyle inden en Maaned.
Den Tiid var nu forløbet; Dagen førend han begav
sig paa Reysen, efter at han havde været en Time hos min
Madame, og haft nogen hemmelig Samtale med hende
gik han fra hende og kom lige ind i mit Kammer, med saa¬
dan en mild Venlighed i hans Ansigt, som en himmelsk Ge¬
sandt vilde antage, der bragte et Freds=Budskab.
Han begyndte saaledes: "J vil falde i Forundring o¬
ver at fornemme, Madame, at jeg kiender eders Fami¬
lie og veed af hvad Aarsag J har søgt Beskyttelse i min.
Den første gang jeg saae eder paa Comoedien, giorde 8
saadant et Jndtryk hos mig, som aldrig blev udslettet,
førend jeg gav min Ægteskabs Tro til den allerbeste Hu¬
strue; jeg maae med nogen Skamfuldhed tilstaae den U¬
ret jeg giorde eders Dyd, naar jeg forsikkrer eder, at
intet skulde have hindret mig fra at følge den Kiærlig
hed, som J først opvakte, uden den forargelige Leve¬
maade i det Huus, som J var udi; hvilken var saa u-or¬
