dentlig, at den forbød mig nogensinde at tænke paa eder;
men nu har jeg gandske bedre og billige Tanker om eder,
og med en høyagtende Forundring priiser eders Æres
Triumpf, der har bevæget eder til at indtræde i en saa
nedrig Stand, for at undgaae den Fristelse at vende til
eders Svogers Huus igien; jeg har efterladt eder ti tu¬
sende Pund i Banqve=Sedler; og fortallt eders Historie
(ligesom jeg har hørt den af den Kone der opammede eder)
for min Hustrue, som har alle de Dyder, der nogensin¬
de prydede hendes Kiøn; hun beqvemmede sig til
dette Forslag med en inderlig Glæde, og venter til jeg
er gaaet, at overlevere eder Sedlerne?. Med disse Ord
gik han fra mig, saa at jeg hverken havde Tiid eller Ord
til at udsige min Taknemmelighed.
Min Madame kom strax ind i Kammeret, med Godhed,
skinnende i hendes Øyne, og gav mig Banqve=Sedlerne, med
en Tækkelighed, som Dyden allene kand give menneskeli¬
ge Gierninger; Hun forekom min Tak, i det hun giorde
Undskylding fordi hun havde ikke vedst min Stand, forsik¬
krende mig, at hendes Huus var gandske til min Tieneste;
og at det Haab, at jeg vilde blive hos hende, var den stør¬
ste Fornøyelse hun lovede sig i hendes kiære Henriks Fra¬
værelse. Det var mig ikke mueligt at udtrykke, med de
allerkraftigste Ord, min indvortes Følelse over en saa u¬
ventet som stor Velgierning - Min Taushed, og den
Bevægelse, som hun saae min Siæl var bragt udi, var det
eeneste Beviis paa Taknemmelighed som jeg nu kunde give.
Om Morgenen, da den Ost=Jndiske Flaade var gand¬
ske seylfærdig, kom min ædelmodige Velgiører ind i hans
Kones Kammer, for at sige hende det sidste Farvel; jeg var
hos hende, og stræbte at give hende den Trøst jeg selv be¬
hø
