Herlighed og Pragt, hvilken andres Egensindighed, lige¬
som en Hexemesters Kiæp, kunde bortsprede i et Øyeblik,
og saaledes give hende Leylighed til at bejamre disse For¬
nøyelsers Tab, hvilke hun kunde hverken haabe at nyde
eller lade af at begiære. Dog, dette var Flavilla ikke ban¬
ge for. Hun var meget høy efter hendes Alder, og var
berømt ikke alleneste for hendes Skiønhed, men og for
hendes Vittighed; Disse Egenskaber ansaae hun ikke allee¬
neste som en Sikkerhed for hvadsomhelst hun nød af andres
Gunst, men og som et Pant paa, at hun selv skulde kom¬
me til at eye det, ved et fordeelagtigt Giftermaal. Saa¬
ledes skeedte det, at den indbildte Lyksalighed, som dant¬
sede for hende, bekom sin Fasthed af den Forfængelighed
selv, hvilken den smiggrede for; og hun var saa lidet ban¬
ge for at komme i Nød, som hun mistvilede om hendes
egen Magt til at behage.
Der var i hendes Væsen og Tale en Lætsindighed, hvil¬
ken hendes Moder, som kiendte hvor farlig en Tilstand hun
var udi, arbeydede paa at tvinge, undertiden med Vre¬
de, og undertiden med Taare, men altid forgæves. Fla¬
villa var altid færdig til at svare, at hun hverken giorde
eller sagde nogen Ting, som hun havde Aarsag til at skam
me sig ved; og derfor vedste hun ikke hvorfor hun skulde
tvinges, undtagen af blot Høflighed mod Avind, hvilken
det er en Ære at trødse, eller mod Bagtalelse, hvilken det
er en Skam at frygte for. Jo meere andre smiggrede for
Flavilla, jo mindre formaaede hendes Moder hos hende;
og omendskiønt hun altid begegnede hende med Ærbødig¬
hed, for Anstændigheds skyld, saa foragtede hun dog hem¬
meligen hendes Leve-Regler, og var fornøyet med sin egen
Opførsel.
Flavil¬
