Flavilla var i hendes attende Aar en berømt Skiøn¬
hed, og iblant andre lystige Besøgere, som jævnligen
drak Thee med hende, var Clodio, en ung Baron,
som var nyeligen, ved hans Faders Død, kommet i Be¬
siddelse af hans Titel og Gods. Der vare mange sær¬
deles Omstændigheder i Clodios Opførsel, som opmun¬
trede Flavilla til at haabe, at hun skulde faae ham til sin
Mand; men hun taalte hans idelige Opvartninger med saa¬
dan kiendelig Fornøyelse og hans fortroelige Friheder med
saa liden Indgetogenhed, at han snart vovede at aabenba¬
re hans Forsæt, og at giøre hende et, i hans Tanker, me¬
get artigt Tilbud af en anden Art; men med hvadsomhelst
snedige Kunstgreb det end blev forebragt, eller med hvad¬
somhelst Ord og Vilkaar det blev gjordt, saa forkastede
Flavilla det dog med den yderste Vrede og Foragt. Clodio,
som, endskiønt han var ung, havde længe kiendt, og ofte
øvet de Kunster at forføre, vigede for Stormen, kastede
sig for hendes Fødder, gav sin rasende Kiærlighed skyld for
den begangne Forseelse, smiggrede for hendes Hovmod ved
den allernedrigste Underdanighed, og umaadeligste Berøm¬
melse, bad hende om Forladelse, tilstod at han havde gjordt
meget ilde, men talte ikke om at forsone det ved Ægteskab.
Denne Omstændighed, hvilken Flavilla strax lagde Merke
til, burde have bragt hende til den Slutning, ikke meeere
at tage imod hans Besøgelser; men hendes Forfængelighed
og hendes Ærgierrighed havde endnu Overhaand, hun haa¬
bede endnu at hendes Anslag skulde lykkes. Clodios For¬
seelse blev stiltiende tilgivet, hans Besøgelser bleve tilladte,
hans fortroelige Friheder bleve igien taalte, og hans Haab
paa nye oplivet. Han havde længe været af den Meening,
