at hun elske ham, i hvilken det dog er at formode, at hans
egen Forfængelighed og hendes Ubeskeedenhed hiulpe til at
bedrage ham; men endskiønt denne Meening burde i stær¬
keste Maade forbundet ham til at begegne hende med en
ædelmodig og øm Kiærlighed, saa tiente den dog alleneste
til at bestyrke ham i det Forsæt at tragte efter hendes Ulyk¬
ke, saasom den opmuntrede ham med Formodning om
Fremgang. Saasom han derfor havde besluttet enten at
faae hende til en Maitresse, eller paa engang at forlade
hende, saa tænkte han, at han havde ikke meget andet at
giøre, end at overbeviise hende, at han havde fattet saa¬
dant et Forsæt, at forsvare det med nogle opsminkede Spits¬
findigheder, og give hende nogen Tid til at betænke sig paa
en endelig Slutning. J denne Hensigt giorde han en kort
Reyse ud paa Landet, efter at han, da de skiltes ad, hav¬
de stukket hende et Brev i Haanden, hvori han lod hende
vide, "At han ofte, med en ubeskrivelig Græmmelse, hav¬
de tænkt paa den Fortrydelse hun udviiste over hans Op¬
førsel ved en vis Leylighed for kort Tiid siden; men at
hans Kiærligheds Fiinhed og Hæftighed vare uovervin¬
delige Forhindringer for hans Ægteskab; at hvor der
var ingen Frihed, der kunde ikke være nogen Lyksalighed.
at han skulde koldsindigen ansee de Føyeligheder, hvor¬
med Kiærlighed giør sig behagelig, naar de kunde ik¬
ke længere skilles fra den Tienstfærdighed, som en
Hustrues Pligt forbinder hende til; at saalænge de
vare lyksalige i hinandens Besiddelse, vilde det være u¬
riimeligt at formode, at de ville skilles fra hver¬
andre; og at om denne Lyksalighed skulde ophøre
da vilde det ikke alleeneste giøre deres Elendighed
