vis og bestandig, men og forøge den, naar de va¬
re u-adskilleligen foreenede; at det var saa meget
mindre at befrygte at saadant skulde skee, jo meere de¬
res Samqvem og Omgængelse beroede paa deres egen frie
Villie, men end og, naar saadant skulde hænde sig, vil¬
de han saaledes forsørge hende, som en Ægte-Hustrue
kunde vente, efter hans Død. Han bad hende alvorli¬
gen, at hun vilde ikke lade sig regiere af Fordomme og
Vanen, men lade hendes endelige Slutning bestemmes
efter Fornuftens og Naturens Love. Efter en alvor¬
lig Overveyelse, sagde han, kom ihu, at mit Livs gand¬
ske Værd beroer paa eders Villie. Jeg begiærer ikke
at J udtrykkeligen skal give mig eders Samtykke, med
hvadsomhelst inderlig Glæde jeg end maatte betragte den
elskelige Forvirring, som saadant Samtykke maatte for¬
aarsage eder. Jeg skal inden faa Dage opvarte eder,
ligesaa beængstet, endskiønt ikke saa skyldig, som en
Misdæder, som venter efter at høre sin Dom. Der¬
som min Besøgelse bliver antaget, ville vi aldrig skilles
ad; bliver den afslaaet, kand jeg ikke meeere see eder.
Fortsættelsen skal følge.
