lindre men forøge; en Slutning, ved hvilken Fædre, der
have daarlige og ulydige Sønner, gemeenligen legge for
Dagen deres egen Kiærlighed og Viisdom. Saa snart
som han havde læst Mercators Brev, bandte han ham som
en Nar og en Tosse, der havde ladet sig bedrage ved en
Skøges Snedighed, til at beskiærme hende fra offentlig
Skændsel, ved at kiende sig ved hendes Børn, og til at be¬
frie hende fra et Fængsel, ved at paatage sig hendes Giæld.
J det Svar som han sendte ham paa hans Brev, og hvil¬
ket han skrev alleneste for at styre sin Harm, lod han ham
vide, at "dersom han havde holdt Flavilla under Haanden,
til sin Tieneste, da vilde han have seet igiennem Fingre
dermed; og om hendes Uordentlighed og Ødselhed hav¬
de bragt ham i Betryk for Penge, da vilde han have
fornøyet hans Creditorer, men at hans Ægteskab kun¬
de ikke tilgives; at han skulde aldrig nyde een Skilling
meere af hans Midler; og at han havde besluttet, aldrig
at see ham meere. Mercator, som blev meere opir¬
ret ved dette haanlige Svar, end bedrøvet over sit Tab,
vilde ikke svare derpaa; og saasom han troede, at han hav¬
de nu meest Aarsag til at være fortørnet, saa kunde han ik¬
ke overtales til at giøre videre Ansøgning om Forliig.
Han fæstede artige Værelser til hans Hustrue af en
Tapet=mager, som for at leye Værelser bort, havde selv ley¬
et og med Boeskab forsynet et stort Huus i Leicester sields;
og henved to Maaneder derefter forlod hende for at giø¬
re den anden Reyse.
Han havde faaet Lykønsknings Besøgelser af hendes
mangfoldige Bekiendtere, og havde besøgt dem igien,
som et Beviis paa at han ønskte, at de skulde fremdeles
igientages. Men Erindring om den lystige Mængde, som,
medens
