Mercator lod sig dog ikke mærke for hans Hustrue,
at han havde nogen Mistanke om hende; og den var virke¬
ligen forglemt, naar han var hos hende. Han begyndte
alvorligen at være misfornøyet med hendes Levemaade;
men saasom han meget vel kiendte hendes Sind, i hvilket
stor Fromhed var blandet med høyt Mood, saa vilde han
ikke ved Kiv, Skiænden og Taare giøre deres fælles For¬
nøyelse bitter, i den korte Tiid han var hiemme; men da
han skulde reyse bort, og hendes Siæl var inderligen be¬
væget ved hans Afskeed, trykte han hende med den hæftig
ste Kiærlighed til sit Bryst, og bad hende at hun vilde leve stil¬
le og varligen; thi, sagde han, jeg veed at min Fader
holder et vaaget Øye over eders Opførsel, hvilken,
derfor, maae enten bestyrke eller betage hans Misfor¬
nøyelse; og enten berøve eller forskaffe mig saadant et
Tillæg til mine Midler, der kand befrie os for de smer¬
telige Bekymringer, som vi ellers saa ofte maae qvæles
med, naar jeg skal reyse fra eder, og inden en kort Tiid
foreene os saaledes, at vi ikke meeere behøve at skilles ad.
Til denne Formaning havde hun da ikke Magt at svare; og
de forlode hverandre med indbyrdes Forsikkringer om ufor¬
anderlig Kiærlighed.
Flavilla, strax efter at hun var saaledes anden Gang
forladt i et Slags Enkestand, befandt sig frugtsommelig;
og inden noget mindre end otte Maaneder efter Mercators
Hiemkomst fra hans forrige Reyse, hændte det sig, at hun
snublede, da hun gik op af Trappen; hun fik strax Ondt,
og giørde Barsel førend næste Morgen. Barnet, endskiønt
det var kommet meere end en Maaned for tilig, var ikke
mær¬
Hh2
