spørsel angaaende dette Fruentimmer, end hvor hun boede,
tog den første Leylighed i agt at besøge hende igien. De
Værelser, hvor hun blev imodtaget, vare i den underste
Etage i et meget vakkert Huus, ikke langt fra Slottet.
Det hændte sig at Flavilla kom til at sidde næst ved Vindu¬
et; og da nogle af Garden til Hest reede igiennem Ga¬
den, ventede hun at see nogen af den Kongelige Familie,
og i en hast skød Vinduet op. En anseelig Mand, som i
det samme gik forbi, vendte sig om, da han hørte at Vin¬
duet blev stødt op; og Flavilla saae ikke saa snart hans
Ansigt, førend hun kiendte at det var Mercators Fader.
Efter at han havde først seet stadigen paa hende, og der¬
efter kastet sine Øyne paa det Fruentimmer, som hun be¬
søgte, smilede han med en spodsk Foragt og gik videre. Fla
villa, som var blevet bragt i nogen Forvirring, ved det
at hun saa pludseligen og uventeligen havde seet en Person,
hvilken hun vedste betragtede hende som en Vanære for hans
Familie, og som hans Søns Fordervelse, skiftede Farve,
og gik hasteligen hen paa et andet Sted i Stuen; hun blev
rørt baade af Græmmelse og Vrede over denne stiltiende
Forhaanelse, hvortil hun dog paa den Tiid ikke giættede
Aarsagen. Det er vel formodentligt, at Mercators Fa¬
der vilde ingensteds seet hende med Velbehagelighed; men
saa snart som han saae det Fruentimmer, i hvis Sælskab
hun var, erindrede han at denne var den fornemste Mai¬
tresse af en gammel Hofmand, og at dette var det Huus,
i hvilket han holdt hende i stør Herlighed, omendskiønt hun
havde vexelviis været en Skøge for mange andre. Det
hændte sig at Flavilla, strax efter denne Tildragelse, kom
i Erfaring om hendes nye Bekiendtskabs Carakter, og er¬
