de Kiærlighed og Fornøyelse, som han aldrig tilforn havde
udviist. Da han faae Barnet, ønskte han meere end no¬
gensinde forhen at blive forliigt med sin Fader; og saasom
han havde hørt, da han først kom i Land, at han laae far¬
ligen syg, saa besluttede han at gaae strax hen og umage
sig for at see ham, lovende at han vilde komme igien til
Aftens Maaltid. Han havde, midt i hans Kiærligheds
og Glædes første Bevægelser, meere end eengang spurt
efter hans Søns Alder, men man havde stedse ved en eller
anden Udflugt undviget Spørsmaalet, hvilket han dog ik¬
ke gav agt paa, ey heller opvakt det nogen Mistanke.
Han skyndte sig nu bort for at høre hvorledes det var
med hans Fader; men da han gik igiennem Forstuen, kom
hans Vertinde ham tienstfærdigen i Møde. Han havde
ikke megen Lyst til at spørge hvorledes hun havde efterkom¬
met det som var hende anbefalet; men saasom han kunde
see paa hende, at hun havde noget at sige ham, som var, i
det mindste i hendes egne Tanker, af Betydning, saa lod han
sig føre ind i hendes daglige Stue. Hun lukte strax Dør¬
ren til, og erindrede ham, at hun havde ugierne paataget
sig en Bestilling, hvilken han havde nødt hende paa, og at
hun havde ikke gjort noget derudi, hvortil han havde ikke
forbundet hende ved hendes Løfte; at det giorde hende over¬
maade Ondt at hun maatte aabenbare ham hvad hun hav¬
de fornummet; men at han var en skikkelig brav Mand,
og burde visseligen vide det. Derpaa fortallte hun ham,
at Barnet var født inden mindre end otte Maaneder ef¬
ter hans forrige Hiemkomst; at man sagde det var kom¬
met for tillig, men hvor meget hun end havde begiært at
