ning over hans egen Elendighed. Han opvaagnede ligesom
af en Drøm, da den Person holdt op, som havde læst Te¬
stamentet, og da han fandt at han kunde ikke længere holde
sig, sprang han op og vilde have forladt Sælskabet.
Han havde aldeles intet hørt af Testamentet, som var
blevet oplæst for ham; men hans Morbroder, som meente
at han var rørt af Græmmelse og Fortrydelse over den Maa¬
de, paa hvilken han var blevet nævnet deri, og at hans Fa¬
der havde ikke testamenteret ham meere end een eneste (En¬
gelsk) Skilling, tog ham ind i en anden Stue; og, for at
undskylde hans Faders haarde Medfart, fortallte ham,
at den Misfornøyelse og Vrede, som hans Fader ud¬
viiste over hans Giftermaal, var hver Dag blevet forø¬
get ved hans Kones Opførsel, hvis Carakter var nu
blevet vitterligen berygtet; thi hun var blevet seet
i Huuset hos en bekiendt Skøge, med hvilken hun
syntes at være meget vel bekiendt. Denne Beretning
foraarsagede Mercator paa nye en dødelig Angest, af hvil¬
ken han dog omsider blev bragt til rette af hans Morbroder,
hvilken foreslog ham, som det eneste Middel, hvorved han
kunde oprette sin Ulykke og lindre sin Kummer, at han skul¬
de ikke meere vende tilbage til hans Huus, men gaae hiem
med ham; og at han selv vilde giøre saadanne Anstalter
med hans Kone, at hun skulde neppe vegre sig for at tage
imod en aarlig Underholding til at leve for sig selv, og at
antage et andet Naun, og ikke at besvære ham mecre.
Mercator, i hans bittre Bedrøvelse, samtykte dette For
slag, og de gik bort tilsammen.
Flavilla
