dom, meddeelte Barnet, medens hun lagde det til sit Bryst,
og græd over det, som et faderløst Barn, hvis Liv hun
holdt op med hendes eget.
Efter at Mercator havde været borte henved til Dage,
saasom hans Morbroder havde overtalt ham til at følge
med nogle Venner ud til en Gaard paa Landet, næsten tred¬
sindstyve (Engelske) Miile fra London, gik denne hen til hans
Huus for at betale Huusleyen, og for at prøve hvad Vil¬
kaar han kunde treffe med Flavilla, hvilken han haabede at
giøre bange, ved at true hende med Proces og Skilsmis¬
se=Dom. Men da han kom i Huuset, hørte han at Flavilla
var syg, og at Sygdommen tog meget stærkt Overhaand,
og at Barnet var allereede dødt. Vertinden, i hvis Hæn¬
der hun nyligen havde leveret hendes Repetere=Uhr og nog¬
le andre Smykker som et Underpant for hendes Huusleye,
var saa bevæget over hendes jammerlige Tilstand, og saa
stadigen forsikkret om hendes Uskyldighed, ved den Maade
paa hvilken hun havde talet til hende, og den rolige Høyti¬
delighed, med hvilken hun havde frikiendt og tilgivet dem
der havde talet ilde om hende, at saa snart som hun hørte
i hvad Ærende Fulvius var kommet, faldt hun ned paa si¬
ne Knæ og bad, at om han vedste hvor Mercator var at
finde, han da vilde skynde paa ham at komme tilbage, paa
det at Flavillas Liv, om det var mueligt, maatte reddes,
og begges Lyksalighed igien oprettes ved hendes Retfærdig¬
giørelse. Fulvius, som endnu havde Mistanke om den ud¬
vortes Anseelse, eller i det mindste var i Tvil om Aarsa¬
gen dertil, vilde ikke aabenbare hvor hans Søster=Søn
var; men efter megen Bøn og alvorlige Forestillinger love
