Af the
Der er en Historie om en Franskmand, hvilken, saasom
jeg har kun hørt den en eneste Gang, og den største Deel
af mine Læsere maaskee aldrig, jeg vil udbede mig Tilla¬
delse at fortælle. En Vexelerer i Paris, som havde en
meget deylig Kone, bød en Engelsk Herre, med hvilken han
havde nogle Penge=Sager at afgiøre, til at spiise hos sig
paa hans Lystgaard. Strax efter Maaltidet blev Fransk¬
manden kaldet ud i nogen Forretning, og lod hans Giæst
blive alleene hos hans Kone, hvilken, til hans store Forun¬
dring, i stedet for at hun tilforn var det omgængeligste og
lystigste Fruentimmer, som man kand forestille sig, blev nu
saa vranten, at hun neppe vilde værdige ham et Svar paa
noget af hans Spørsmaale; og omsider sprang hun op af
sin Stoel, betragtede ham i nogen Tiid med en vreed og
foragtelig Miine, og derpaa gav hun ham et vældigt Øre¬
sigen, og løb forbittret ud af Stuen. Jmedens Engelsk¬
manden strøg sit Ansigt og pønsede paa hvad der kunde væ
re Aarsag til saadan en ubegribelig Opførsel, kom hendes
Mand ind igien; og da han fandt hans Ven alleene, og
spurte om Aarsagen dertil, fortallte Engelskmanden ham
