ne have afskrækket det, ved den Latter jeg skulde opvække
iblant mine Bekiendtere, naar de hørte, at jeg, i mit Live
feyreste Blomster, og med fire tusende Punds Jndkomster
om Aaret, skulde forlade alle de Regler, som nu omstun¬
der ere blevne en Mode i Verden, og forelske mig i et
ungt Fruentimmer, som har intet andet end Skiønhed og
hendes hellige Levnet at indtage mig med; thi omendskiønt
hun er af høyadelig Byrd, saa har hun dog ikkun tre tu¬
sende Pund, hvilke jeg har i finde at skænke Honoria, hen¬
des Moder, Dagen efter vort Brøllup, som skal holdes faa
snart som min Procurator kand faae en Ægte=Pagt fær¬
dig, ved hvilken jeg giver Melissa et tnsende Pund aarlig
Liv=Rente, saa længe hun lever, i fald jeg skulde døe for¬
end hun.
Da jeg nu har fortallt eder min Lyksalighed, kand jeg
ikke undlade at give eder Efterretning om Rosellas, hvis
Historie, J ofte sagde, havde rørt eder. Jeg reed til Ho
norias Huus, Dagen efter at jeg var kommet herhid (thi
det var nu mit eneste Ærende), saa snart som jeg stod af,
kom en reenlig Tiener i en Kittel med grønne Opslag og
tog min Hest; heraf ventede jeg at finde en Forandring i
Familien, (thi da jeg var der første Gang, havde de ingen
Tiener i Liverie). Saa snart jeg kom ind i Stuen, faae
jeg en deylig ung Mandsperson, som var gandske jævnt
klædt; hans Haar hængte i naturlige Krøller uden nøget
Pudder, og hans Miine og Anseelse syntes at svare til den
Eenfoldighed og Næthed, som jeg havde fundet hos de an¬
dre Jndvaanere i denne lyksalige Bolig. Rosella sad ved
et Bord, og havde paa Skiødet et Drengebarn, der var
henved fjorten Maaneder gammelt, rød som en Rose og
smtilende som en Cherubim, som leegte med nogle Blom¬
