ster, hvilke Melissa vilde sætte i en Urte=Krukke. Rosella
stod strax op og kom imod mig, og bad at jeg vilde tillade
hende at fremstille for mig hendes Mand Alouzo. Jeg
glædede mig over denne Tale, og ønskte hende til Lykke med
denne Forandring i hendes Stand, paa saadan en Maade,
hvoraf hun tydeligen kunde mærke, hvor oprigtigen jeg tog
Deel i alt hvad der angik hende. Den elskelige Melissa
syntes glad over at see mig, og med en tienstfærdig Hast
løb hen at kalde paa Honoria. Efter nogle faa Compli
menter, spurte jeg hvad der havde giordt den Forandring
jeg saae. Honoria fortallte mig, at for henved halvtredie
Aar siden faldt Alonzos Fader i en farlig Sygdom, og at
han udviiste en hæftig Længsel efter at see sin Søn; hvor¬
paa hans Kone skrev til en Fætter hun havde i Londen,
(som var den fortroligste Ven Alonzo havde paa Jorden
i Haab at han mueligen maatte vide hvor Alonzo opholdt
sig; og bad ham, om han vedste hvorledes man kunde faae
et Brev til ham, han da vilde skrive og bede ham komme
og see hans døende Fader. Denne Fætter sendte strax et
særdeles Bud til Alonzo, som var draget ud til en liden
Laudsbye i Lancashire, hvor han havde tinget sig i Kost
hos en gammel Præst, der havde ingen anden Familie end
ham selv og hans Hustrue, og som vare glade ved at have
Alonzo hos sig, saasom han saae ud til at være en ærbar
og ædruelig ung Person; thi de vare i alt for gode Omstæn¬
digheder dertil at de skulde behøve at drage Fordeel af en
Kostgænger. Han forlod strax de gamle Folk, og kom hiem
hen ved tire Dage førend hans Fader døde, som blev inder¬
ligen fornøyet over at see ham; og han selv følte ikke min¬
dre Glæde, da hans Moder forsikkrede ham, at Monta¬
nor (thi det var hans Faders Naun) havde i mange Maa¬
