ret, og nogle Penge som hans Fader efterlod ham, sætte
dem i Stand til at leve meget beqvemmeligen.
Her endte Honoria sin Fortælling, og det var saa nær
Middag at de bade jeg vilde blive og spise med dem; Efter
Maaltiid begiærte jeg at tale med hende alleene, og lod
hende vide, at jeg udbad mig hendes Tilladelse at tilbyde
Melissa mig selv, dersom hun havde ikke allerede skænket
sit Hierte bort. Honoria forsikkrede mig at hun ikke havde,
og syntes bestyrtet over et Tilbud, der var saa fordeelagtigt
for Melissa; men bad mig tillige at jeg vilde umage mig
for at faae Melissas Samtykke, uden at hendes Myndig
hed kom der imellem, efterdi hun kunde ikke overtale sig til
at tvinge hendes Tilbøyelighed, end og i saa fordeelagtig
en Ting. Da jeg talede derom til den unge Skiønhed, syn¬
tes hun i Førstningen ikke at være uvillig til noget, uden at
forlade hendes Moder, hvilket hun maatte giøre, efterdi
hendes Huus var saa lidet; men efter nogle faa Dage fandt
hun sig i denne Vanskelighed, saasom min Gaard ligger
nær derved; og jeg havde den Fornøyelse at finde, at Til¬
bøyelighed havde en større Deel end Egennyttighed i hendes
Samtykke. Tag Deel i min Glæde, Lysander; min Lyk¬
salighed i dette Svogerskab vil ikke endes med min Død;
den Omgængelse jeg nu skal nyde, vil berede mig til evige
Belønninger. Jeg vil ikke giøre nogen Undskylding til e¬
der, fordi jeg er saa indtaget af min Fornøyelse, at den
vil ikke tillade mig at skrive til eder om andet end mine eg
ne Sager. Farvel.
Bellamour.
