At sværme omkring i Staden, og ligge i et berygtet
Huus, er at holde Sælskab med de allerliderligste og
foragteligste Afskum af det menneskelige Kiøn; det er at
blive vandt til Guds Bespottelse og Løsagtighed, og ofte
at spøge med den allerbegrædeligste Elendighed; at snak¬
ke for lættroende unge Piger, er at bedrage de Uskyldiges
Eenfoldighed ved Underfundighed og Løgn; at være Fa¬
der til en naunløs Afkom, er at slaae Haanden af disse,
hvis Taare allene kand udbede sig den Beskyttelse, hvor¬
til de frem for alle andre have den stærkeste og den øm
meste Ret; det er meere end at være el Menneske uden
Kiærlighed, det er at være et Beest uden naturlig Drift.
At ikke meene noget Ondt med nogle af disse Pudserier,
er at have afslidt al Følelse af den Forskiæl, som er imel¬
lem Ret og Uret; og at have liidt for andre, er at have
et Legeme, der er besmittet med Sygdomme, hvilke
i nogen Grad gandske vist blive forplantede til Efter¬
kommerne.
Det er at haabe, at den blotte Foreviisning af dette
Skilderie vil være nok til at afskrække Fruentimmerne fra
at forhindre deres Lyksalighed ved at ægte Origmalen; og
fra at betage Dyden sin Opmuntring, ved at giøre Udyd
til en fornøden Egenskab i den Carakter, som de give
Fortrinet.
Men de rette sig ofte efter en anden Grund=Regel,
hvilken, endskiønt den er ikke lige saa skadelig og urime¬
lig, kand dog foraarsage stor Ulyksalighed.
Naar denne forhen beskrevne Carakter er forkastet,
vil det almindeligen holdes for, at høyere Forstands Gaver
En Mands¬
bør altiid bestemme et Fruentimmers Val.
Person af fiin Forstand, er visseligen en meget værdig
