til. Personer af saadan Sinds Beskaffenhed have siælden
meere Velvillighed end Mandhaftighed, og ofte begaae
forsætlig, overlagt Grusomhed.
J sand Godhiertighed er der hverken Avindsyges Suur¬
hed, eller Ondskabs Bitterhed; den er hverken høyrøstet eller
knurvoren; hverken læt til at fortørnes, eller begiærlig efter
at hevne sig; den er en øm Følelighed, der tager Deel i
andres Lidelser eller Fornøyelser; og er derfor en kraftig
og bestandig Drift til at meddeele Lyksalighed, og lindre
Elendighed.
Saasom den menneskelige Natur er, af hvad som helst
Aarsag, i en stor Ufuldkommenheds Stand, saa er det
gandske vist at ønske, at en Person, hvilken det er os magt¬
paaliggende at behage, skulde ikke see meere af denne Ufuld¬
kommenhed, end vi selv.
Man vil, maaskee, sige, at  en Mand der har For¬
stand, kand aldrig begegne et Fruentimmer ilde. Den
sidste Deel af denne Sætning er en Talemaade, som har
en meget vidtløftig og foranderlig bemærkelse; om en
Mand, der har Forstand, kand! begegne et Fruentimmer
ilde, vil jeg ikke undersøge; men jeg skal umage mig for
at viise, at han kand giøre hende overmaade elendig.
Personer, som have en skarp Jndsigt, og en meget
fiin Tænkemaade, saasom de nødvendigen maa oftere for¬
tørnes og stødes for Hovedet end andre; saa kand de og til
Straf for saadan Fortørnelse, tilføye en meere grusom
Smerte, efterdi de kand saare med meere stingende Bebrey¬
delse; og den, hvis Godhiertighed holder ham ikke tilba¬
ge fra at giengiælde den Smerte han føler, vil altid saale¬
des straffe Forseelsen, enten den er forsætlig eller ey.
