reste til Latter? Om han taler om de fraværende med Ree¬
delighed, og fører sig op imod de nærværende med en man¬
dig Behageligheds Naar man flittigen giver agt paa disse
Omstændigheder, kand der maae skee fældes en formodelig
Dom over hans Carakter.
For at slutte med en almindelig Anmærkning: God¬
hiertighed er ikke af mindre Vigtighed for os selv end for
andre. De knurvorne og trodsige føle først den Hierte= Qval,
som de giøre andre; Bebreydelser, Skienden, og Grovhe¬
der ere ikke andet end noget som flyder over af deres egen
Ulyksalighed, og bliver stedse med Magt drevet tilbage til
dets Udspring. Et fromt Gemyt er vel ikke en forhvervet,
men en naturlig Ypperlighed, og derfor, at anbefale det
til dem, som ikke have det, maae snarere agtes for at drive
Spot med dem, end at formane dem. Men lad det, som
i lyksaligere Naturer er en medfødt Drift, hos disse blive
Fornuft; lad dem stræbe efter den samme Opførsel, drevne
af en ædlere Aarsag. Som Skov=Æble-Træets Suur¬
hed ophøyer Podens Værd, saaledes det, som i sin natur¬
lige Plante er Godhiertighed, vil i en mindre gunstig
Stamme forbedres til Dyd. Jngen Gierning, hvorved
andre faae Fornøyelse eller Smerte, er ligegyldig; den
hellige Regel: "Giører imod andre hvad J vilde at andre
" skulde giøre imod eder, strækker sig til enhver Gierning;
og et hvert Ord skal føres for Dommen."
